.: Rygter, andet sjovt og mine funderinger :.
 
Rygter, andet sjovt og mine funderinger.
 
Denne side starter og afliver rygter. Den bruges også til almene betragtninger over livets tilsnigelser og til dine og mine forundringer. Skriv dine bidrag til mig i brevkassen. KLIK HER!
 


Svaret er: Joseph Stalin.


66 synonymer for ordet IDIOT:

Når man nu og da zapper lidt rundt på internettet, falder man over de underligste ting. En dame har sat sig for at finde så mange synonymer for ordet IDIOT. Her er resultaterne, 67 ord:

Fæ / fjog / fjols / kvabodder / tegning / klovn / bøv / røvbanan / sjuft / odder / tåbe / abe / abekat / køter / dompap / wuss / jammerlab / åndsbolle / padde / skod / snotbobbel / tumpe / knold / grobrian / hallunk / snøbel / jubelnar / kanut / glatnakke / får / høved / dumrian / klaptorsk / pikansjos / dummernik / bæst / bums / ko / stodder / svinemikkel / torsk / torskehoved / hundehoved / skarn / skidespræller / torskepande / nollerøv / ronkedor / oggenok / tossefår / nossefår / fladpande / kvaj / æsel / klaptorsk, klamphugger / snegl / dosmer / fnatmide / drog / mide / amøbe / tølper / ærkefjols / varyl / vindbøjtel / spade / skovl / nokkefår / knoldesparker / fuckhoved  / stjærv / schmock / svumpukkel / tosse / umulius / spasser / åndspygmæ / klokkefår / grobrian / noksagt.

Fa'me belærende. Føj endelig til, hvis du kender flere - og send dem til mig.

 
Victor Borge.
Der var engang, hvor jeg holdt meget af at se og høre Victor Borge, så meget, at jeg to gange betalte en mindre formue for at overvære hans show i Musikhuset i Århus.
Af forskellige grunde er min interesse for ham blegnet de sidste år, men jeg kan ind imellem godt lide at tænke på nogle af hans bonmoter. Bedst kan jeg lide hans gamle: "Den korteste vej mellem to mennesker er et smil". Den har et eviggyldigt skær.

Kommentarer til forsidebilledet:
På grund af kritik fra en ellers rar og imødekommende gammel soldaterkammerat har jeg følt mig nødsaget til at ændre forsidebilledet i dag (8/9 2009), idet han hævder, at jeg er blevet for tyk, og det afsløredes alt for tydeligt på billedet (herunder til venstre). Da jeg forelagde dette udsagn for ældste barnebarn, tøvede hun ikke med at give ham ret. Derfor tog hun det nye billede, som ses nu, og som hun hævder yder mig større retfærdighed (herunder til højre).
Nu må jeg så håbe på, at min soldaterkammerat, som jeg ellers holder meget af, og som iøvrigt bor i Løgstør, hvilket kan svække hans dømmekraft, også vil erklære sin tilfredshed.
For at der ikke skal være tvivl, bringer jeg det gamle og nye forsidebillede herunder:














Jeg beder nu alverden være mit vidne på, at jeg ikke er tykkere på billedet til venstre end på det til højre. Jeg vil hævde, at jeg ser smaddergodt ud på den begge. Og så skulle I bare se mig i badebukser!

Kammerjunkere:
Kammerjunkere som udtryk begyndte at vinde indpas i den danske madkultur fra 1900-tallets begyndelse. Når kammerjunkerne har fået det navn, de har, så skyldes det formentligt flere forhold.
Kammerjunkere var indtil 1947 tillige en titel indenfor hoffet. Kammerjunkertitlen tilhørte en af de laveste rangklasser, og selv personer uden officiel titulering fik denne stillingsbetegnelse i mangel af bedre. Der fandtes både titlen som den almindelige jævne Kammerjunker og så den mere prestigefulde som Overkammerjunker, hvilket passede fint med bagværkets navn, da kagen traditionelt blev skåret over og bagt i to dele.
Hverken titlen eller bagværket nød dog nogen større anseelse. Dens tvedelte bagemetode gjorde den egentlig til en tvebak, men denne betegnelse slog dog aldrig rigtigt igennem på grund af kammerjunkerens uanseelige størrelse i forhold til den normale tvebak. Og ej heller ønskede man at betegne den som værende en traditionel småkage, da kammerjunkere mere blev anset som et supplement til koldskål og frugtsupper end et egentligt selvstændigt nydelsesmiddel.
Med andre ord, så kunne kagen godt kategoriseres som værende en småkage eller en tvebak, men man mente ikke, at den var disse betegnelser værdig, at den "gjorde" sig til mere end den i virkeligheden kunne leve op til. Det var formodentligt også baggrunden for, at kammerjunkere fik det spøgefulde tilnavn keltringer, som bl.a. også betyder snyde, fuske og bedrage.
Dette var vel ikke helt rimeligt, da kammerjunkerne som regel var baseret på en finere opskrift end de traditionelle tvebakker - med mere krydderi og sukker. Og kammerjunkere er da også i dag - trods sine navne - et uundværligt tilbehør til en af danskernes mest yndede sommerspiser, koldskålen.

Vægtrygter:
Jeg har i nogle uger måttet lægge øre til fortfarende rygter om, at jeg har tabt mig. Nogle har endda rundspredt udsagn om, at jeg er blevet medlem af "Vægtvogterne". Andre rygter igen siger, at jeg er med i et eksperiment, hvor jeg skal spise nogle "sjove" tabletter. Rygterne er ikke sande, og jeg ved ikke, hvorfra de stammer. Jeg har IKKE tabt mig. Jeg venter nogle år, for jeg har læst om en ny slankepille, der kan være på verdensmarkedet allerede om få år, og som ser ud til at give dobbelt så stort vægttab som almindeligt godkendte slankemidler.
Og den er god nok. Det er "Det Biovidenskabelige Fakultet" på Københavns Universitet, der står bag nyheden. Så om få år vil jeg være slank - og det er ikke kun rygter.
31/3 2009.

Mælkedrengen.
Skriv til mig på min "Brevkasse"- eller send    en e-mail, hvis du ved noget om sangens oprindelse.














Se, min bestilling det er den at være mælkedreng.
Det er en rask bestilling, ja men somme tider streng.
Hver morgen klokken fire siger jeg med søvnen stop,
og mor hun råber ”Peter, ka’ du se, du kommer op!”
Åh, så tidlig’, åh, så tidlig’,
det er ikke sært, man bliver lidt ugid’lig.


Så går det nu i rask galop til vores holdested,
og når så kusken er der, må jeg også være med.
Vi ta’r på mælkevognens tag en lille morgenlur,
forinden det går løs på vores tur i denne dur:
Op ad trapper, ned ad trapper,
hvor kun sjældent man en drikkeskilling napper.

På første sal ska’ de ha’ børnemælk af hver en pot.
Den gamle jomfru højt på kvisten finder skummet godt.
Og når hun har bestilt den, si’r hun alle tider at,
hun hel’re må ta’ med en ekstra pot til hendes kat.
Men af den søde, men af den søde.
Det var faktisk sært, den ikke sku’ ha’ fløde.

Se alt det må jeg huske på, og blot jeg glemmer lidt,
så skænder alle fruerne og frøk’nerne med et.
Ja, de kan sagtens skænde, de har kun sig selv javist,
men jeg har hele husets folk fra kælder og til kvist.
Dem alle sammen, dem alle sammen,
både fruen, frøk’nen, kællingen og madammen.

To sidste vers er for mig nye vers - tilsendt mig fra Syddansk Universitet:

Når det så er besørget, hjem jeg traver nok så glad,
så skal jeg for det meste ha' min varme middagsmad,
og derpå hen i skolen, den er drøj nok at gå på,
det hænder tit, jeg sover, og så er det, at jeg må
sidde over, sidde over,
det kan ske, jeg sidder over ja, og sover.

Så skal jeg hjem og læse, ja og så er dagen gå't,
men man kan da vel også sige, den er gå't med noget,
der bliver ikke megen tid til lege, nej, nej, nej,
nej, li' så såre, som jeg bare kan, så hopper jeg
ind i lullen, ind i lullen,
sov'r jeg over mig i morgen, bli'r den ulden.
Tekst: Olfert Ricard.     Melodi: Ukendt komp.
 
Sværest at bestå køreprøve i Køge (Fra TV2):
Risikoen for at dumpe til køreprøve er mere end dobbelt så stor i Køge som i Løgstør. Til teoriprøven er dumpeprocenten tre gange så høj i Slagelse som i Silkeborg.
Så store er de regionale forskelle på udfaldet af de praktiske og teoretiske køreprøver i 2006, fremgår det af Rigspolitiets statistik.
Gennemsnitlig måtte hver fjerde elev op til en ny teoriprøve. Og hver tredje måtte ud på en ny tur med en køreprøvesagkyndig.
I Silkeborg dumpede 11,2 procent til teoriprøven mod 31 procent i Slagelse.
45,7 procent klarede ikke den praktiske køreprøve i Køge. I Løgstør var det kun 19,5 procent, der ikke bestod.
Og hvad kan vi så lære af det?
Jo, de er meget klogere i Jylland end på Sjælland - hvis det da er en overraskelse for nogen!
 

Todbjerg Tårnet:
                                                    Fra Lystrup Skoles hjemmeside:
"todbjerg tårnet.Tårnet ligger ti minutters gang udenfor landsbyen Todbjerg, og er fra 1927. Før den tid var der en vindmølle på bakken men den brændte og blev afløst af en varde, et landmærke bygget af træpæle. Det var ejeren af den lokale herregård Skaarupgård der lod varden opføre i 1918. Varden var høj og kunne ses fra Århusbugten. Ejeren af Skaarupgård kom ofte sejlende med båden fra København og kunne i klart vejr se varden på Todbjerg, ikke ret langt fra hjemmet. Varden var ikke særlig stabil og styrtede sammen under en storm. Egnens beboere var imidlertid blevet glade for vartegnet på toppen af bakken. Derfor blev det nuværende tårn bygget for penge indsamlet i Todbjerg og Mejlby sogn. Et tårnlaug har siden passet på tårnet og sørget for den nødvendige vedligeholdelse af bygningsværket. Hvert år den 5. juni arrangeres grundlovsfest ved tårnet med taler, korsang og boder. Her er alle velkomne. Det er man i øvrigt også resten af året. Tårnet er altid åbent. Om vinteren bruges bjerget som kælkebakke. Gammel Møllevej, en dejlig græsklædt sti, fører fra Klokbakken syd for byen op til tårnet. Indtil i 1900-tallet bestod Todbjerg af 9 firelængede gårde i fuld aktivitet."
 
Min bog:
Det ærgrer mig....
at jeg ikke for længe siden blev klar over eksistensen af denne hjemmeside: http://www.danskebilleder.dk/search.zap?cclterm1=frydensbjergg%E5rd&cclfield1=term&geonr=000-000-070-743.
Jeg ærgrer mig, fordi jeg på den kan finde billeder af den forhenværende fattiggård, Frydensbjerggaard i Silkeborg, hvor jeg som barn boede i 11 år, og som jeg omtaler meget i min lige udkomne bog "Min livsfortælling".
Men nu kan de allermest interesserede klikke sig ind på den herfra og se billederne. Jeg er lige for tiden ved at undersøge, om jeg må kopiere dem til min hjemmeside.

Det kvindelige shopping-gen:
Briterne hævder nu at have fastlagt lige præcis, hvor meget tid kvinder bruger på shopping. Det skriver Netavisen. Det er det britiske GE Money, som har kortlagt, hvor meget tid kvinder bruger på shopping, fra hun fylder 18, og til hun runder de 81 år.
Selv om mange kvinder siger, at de shopper som hobby, så er det ikke al shopping, der er lige glamourøst. I løbet af et år bruger en gennemsnitskvinde fire døgn i dagligvarebutikkerne (96 timer). I tillæg kommer der 17 timers køb af produkter til personlig hygiejne oveni. Halvandet døgn (36 timer) af året går med at købe gaver til venner og bekendte, mens syv dage (168 timer) bruges på at købe tøj, sko og tilbehør. I tillæg bruger den gennmsnitlige britiske kvinde 36 timer af året på at vinduesshoppe. Alt ialt bliver det årligt til 353 timer (14,3 døgn).
Hvor meget tid mændene bruger på indkøbene, siger undersøgelsen intet om. Men tidligere undersøgelser har vist, at de i hvert fald ikke bruger færre penge end kvinderne. (Fra TV2)
 
Lektion og konkurrence i kending af fuglevildt:
På jagten i dag (lørdag 28/10) opstod der blandt de ellers meget rutinerede apportører en livlig diskussion om, hvordan man ser forskel på en and og en fasan. Alle var i tvivl. Alle syntes, det var svært. Jeg gennemgik nøje fasanens udseende, men ville ikke gå videre med andens, da det nemt bliver for meget på én dag.
Men nu skal vi videre med forklaringen. Den bliver i form af en stor konkurrence:
Herunder er 2 billeder. Nummer 1 viser den ene slags af to ovennævnte arter, og nummer 2 viser den anden (der er en lille antydning af hjælp i formuleringen af sætningen. Kan du mon få øje på den?).
Hvilket billede er med ænder, og hvilket er med fasaner?
                       Billede 1:                                                     Billede 2:
er dette fasaner ? eller er det mon ænder ?er dette mon ænder? eller er det fasaner?










Konkurrencen besvares ved, at du i "Brevkassen"(klik her) skriver det rigtige svar til mig således: Billede 1 er ........, og billede 2 er.........
Husk at skrive dit eget navn på også, og husk, at navnet skal starte med et stort bogstav.
Konkurrencen kan forekomme urimelig vanskelig, men kan nemt besvares, hvis man husker lidt af min instruktion. Folk, der ikke var med i dag, får det ekstra svært, men er meget velkommen til også at deltage med et vildt gæt.
Der trækkes lod mellem de sikkert meget få rigtige svar, og præmien, en stor, rund dansk femkrone vil blive overrakt ved en passende lejlighed.
Sidste frist for besvarelser er torsdag 14/12.


Paradokset ved Vejers i sydvestlige Jylland:
På vores efterårsferie ved Henne Strand foretog vores søn Peter og jeg en cykeltur og oplevede nedenstående:
den kønne børsmose kirke ikke langt fra vejers i det sydvestlige jylland. bemærk vores cykler, som var ganske udmattede af den hårde modvind.skilt på landevejen ved børsmose kirke











militærtrafik på landevejen ved børsmose kirketæt militærtrafik ved børsmose kirke













Kommunalarbejdere i Prag:
Også i Prag findes de - de arbejdere, der hellere læner sig op ad skovlen end bruger den til dens egentlige formål:
alle venter spændte på at få noget at bestille. the man in red is annoyed because he hasn't got a shovel to lean on.Manden i rødt, der har sat sig ned, er sur over, at han ikke har nogen skovl til at læne sig op ad.












Socialmuseet i Norring.
det gamle fattighus i norring er bestemt et besøg værd. the former home for paupers in a village outside aarhus.På en mindre og ydmyg sidevej til hovedgaden gennem Norring fandt jeg for nogen tid siden et lille, gammelt og rødt bindingsværkshus, som er indrettet som et mini-museum for fortidens fattighjælp i perioden omkring første halvdel af 1800-tallet.
Bygningen var det gamle syge-plejehjem i Norring og har fungeret som sådan fra omkring 1815 og til 1899, hvorefter det var i privat eje til 1981. Det er bemærkelsesværdigt, at huset ligger på nøjagtigt det sted, hvor det blev bygget. 
Nu er det som nævnt et lille museum, som man kan besøge for en entre på 20 kr.
Der er ingen til at modtage pengene - man lægger dem blot i en lille bulet metalæske, ligesom man også deri lægger yderligere 20 kr., hvis man ønsker at købe bogen "....til Føden og Huusleies Betaling", et udmærket skrift om fattighjælpen hårde kår i datidens Danmark med særlig fokus på Søften og Norring.
fra et af de meget små rum i huset - en primitiv seng.Hvis du er i nærheden af Norring, så tag dig tid til at kigge ind i det lille hus. Du finder det nemt, da der er et stort skilt ("Socialmuseum") på hovedgaden, og huset ligger kun ca. 50 meter fra den.
Jeg besøgte det denne gang på min cykeltur den 29/7 2006 og har været der et par gange tidligere, hvor museet uheldigvis ikke var åbent.
Det drives  af nogle frivillige, særdeles aktive og idealistiske mennesker i kommunen. Kompliment til dem !




Mine betragtninger over rigdom - og det modsatte:
I mine mangeårige, men desværre forgæves forsøg på at blive lidt rigere har jeg jo ofte sagt til mig selv, at jeg jo egentlig ikke ønsker at blive millionær, men at jeg blot gerne vil leve som en.
Penge gør som bekendt ingen lykkelig, men jeg vil meget hellere være ked af det i en Rolls Royce end i en bybus.

Forunderlig tekst af Friederich von Schlegel (1772-1829):
På vores ferie i Lemvig i juni måned cyklede jeg en del rundt i omegnen og kom en dag til en lille by ved navn Fåre.
den overraskende sten, som jeg fandt i fåre, lidt syd for lemvig.Til min store overraskelse var der på et ydmygt sted på "hovedvejen", en smule inde under nogle træer og lige ved en handelsmand med alskens skrammel til salg anbragt en stor sten med en inskription af Friederich von Schlegel, en tysk forfatter kendt for dybe og dunkle, skarpt pointerede aforismer. Jeg forestiller mig, at handelsmanden - ligesom mange andre - holder meget af lediggang og derfor lod stenen rejse.
For vi, som er vant til blive beordret på hårdt fysisk arbejde, er teksten på denne sten nemlig en gave:


"O lediggang
Lediggang du er
den livsluft som
uskyld og begejstring
ånder dig ånder de
salige. Salig er den
som har dig og hæger
derom, du hellige klenodie,
du eneste lævn af
Gud-ligheden som vi har
bevaret fra Paradiset".

Om det at være et geni.
Der findes heldigvis mange genier rundt omkring i verden. Men der er efterhånden blevet langt imellem ydmyge genier. Os er der ikke mange tilbage af.
Det har jeg tænkt en del over i de sidste år.

Vejret og mig !
Som alle sikkert ved, er jeg ikke glad for vore meteorologer p. gr. af det elendige vejr, de skaffer, og vil meget hellere ansætte italienske.
En venlig læser gør opmærksom på en hjemmeside, der kunne hjælpe: www.dossier.net
Et meget lille stykke nede til venstre på denne kan findes de italienske vejrudsigter under overskriften "Meteo", og de er noget bedre end de danske. Udelukkende solskin, hver gang jeg har kigget !

Min vægt og mig !
jeg gør, hvad jeg kan for at tabe mig. i do what i can to loose weight.'der









Nogle ved det - jeg ved det.
Jeg forsøger ihærdigt - men indtil videre uden held - at smide de 16-18 kg., jeg har taget på efter at have lagt cigaretterne på hylden.
Rygtet vil vide, at af netop den grund har mit ældste barnebarn opsat det ovenfor viste skilt rundt omkring i byen. Jeg er sikker på, at det er for at opmuntre mig.
Det undrer mig, at jeg denne gang har så svært ved at tabe mig. Det plejer at være nemmere. Jeg følger en nøje planlagt kur, og jeg cykler meget og spiller tennis.
Er det sværere at tabe sig, når man bliver ældre ?

Bioethanol-fremstilling på Studstrupværket - fy fa'n !
Det er vist efterhånden gået op for alle borgere i Århus og omegn, at Studstrupværket har planer om at fremstille bioethanol.
Uanset hvor godt det kunne være, at fremstille et produkt, der kan nedbringe benzinforbruget og dermed mindske CO2-udslippet, så er det ikke begrundelse nok for samtidig at udsætte hele Kalø Vig for en forurening, der vil ødelægge biotopen. Ydermere skal området skæmmes af endnu et grimt bygningsværk lige ned til vandkanten. Værket er ikke for kønt i forvejen.
Hjælp os med at stoppe disse vanvittige planer !
Gå derfor med i den elektroniske prostestindsamling, der findes med et klik lige her. Jeg opfordrer jer alle til at skrive under - uanset hvor i landet du bor. Klik og vær med.

Er der nogen, som keder sig ?
En god ven og kollega fra Jellebakkeskolen skrev engang til mig om det at kede andre. Han skrev: "Husk, at den bedste måde at kede andre på er at fortælle det hele".
Når jeg skriver på "Min livsfortælling" eller på min hjemmeside, forsøger jeg at være meget opmærksom på ikke at være kedelig. Men med de mange år bag mig som underviser er det svært ikke altid at virke bare en lille smule "belærende" og derfor måske sommetider en smule kedelig.
I virkeligheden mener jeg, at der burde have været et 11. bud med følgende ordlyd: "Du skal ikke kede din næste."

Nu er det mere forunderligt.
I forlængelse af notitsen lige herunder, "Det er forunderligt", om det besynderlige tidspunkt i den kommende nat læste jeg til morgen i Århus Stiftstidende, at den 6/6 i år vil et andet "sjovt" klokkeslet dukke op.
Det er 06 06 06 06 06 06, altså klokken seks minutter og seks sekunder over seks den 6. juni 2006. Det er tidligt om morgenen, så hvem der gider, kan jo bare stå op og konstatere, at det var det.
Iøvrigt er den 6/6 jo under alle omstændigheder en mærkedag - de allieredes invasion i Normandiet i 1944 - for 62 år siden.

Det er forunderligt.
I et indlæg i min "Brevkasse" gør en skribent ("nejl") mig og alle andre opmærksom på, at der i løbet af et par dage opstår et klokkeslet, der sammenholdt med dato og årstal først vil ses igen om 1000 år. Det er 01 02 03 04 05 06. Det er da forunderligt !
Jeg læser det som klokken to minutter og tre sekunder over ét, den 4. maj 2006. Jeg håber, det er korrekt forstået. Jeg vil sidde oppe og vente på det. Det er natten mellem onsdag og torsdag i denne uge. Jeg vil så tænke på, at om 1000 år vil der sikkert være et andet fjols, der gør det samme.
Så ingen tidlige opringninger til vores matrikelnummer torsdag morgen !

Peter Plys.
"Takket være Bibelen har vi lært at stille spørgsmålene. Men svarene finder vi i Peter Plys".
- Per Olov Enquist.

Forårsjævndøgn - igen !
Den meget opmærksomme læser af min hjemmeside vil have bemærket, at længere nede på denne side beder jeg om hjælp til at svare på mit spørgsmål om, hvilke dag det egentlig er forårsjævndøgn. Jeg fik et udmærket svar i form af en henvisning til en hjemmeside. Her blev det grundigt gennemgået.
Det var nok lidt indviklet. Men så hørte jeg tilfældigt i radioen den populære og dygtige Ole P. Knudsen (tror jeg, at han hedder), og han gav den allermest forståelige og enkle forklaring:
"Forårsjævndøgn er ikke en dato/dag. Det er et tidspunkt - et klokkeslet, hvor solen "forlader" den sydlige halvkugle og bevæger sig ind på den nordlige. I år var den 21. marts kl. 19.26".
Sådan - enkelt og forståeligt.

Rygtesmedens kommentar til rygterne om CSC:
Efter Hr. Gunnar Rasmussens vage forsøg på at benægte sine ivrige tiltag for at komme på Team CSC vi jeg gerne smide en "bombe". Under flere af dette forårs klassikere på de franske, belgiske og hollandske landeveje har man på fjernsynet kunnet se Bjarne Riis i en meget ophidset telefonsamtale . Disse opkald til Hr. Riis er foretaget af Gunnar Rasmussen, som har forsøgt at presse sig ind som vandbærer og substitut for Ivan Basso. Bjarne Riis har truet tilbage. Han vil sende en gammel jægersoldat for at give Hr. Gunnar Rasmussen "et tilbud, han ikke kan afslå". Hr. Gunnar Rasmussen nægter at resignere. Hans eneste mål er at tage den gule trøje og nappe de store bjerge. Men som ofte set før, så benægter Gunnar Rasmussen selvfølgelig alt !

Aflivning af rygtet om min tilknytning til CSC !
Jeg skal hermed på det kraftigste afvise de rygter, der i den sidste tid har bredt sig, om, at jeg er sat i forbindelse med cykelholdet CSC.
Der skulle være tale om, at jeg skulle have fået opgaven som hjælperytter for Ivan Basso op ad bjergene i Tour de France på min lille mountain-bike.
Rygterne er opstået, da Bjarne Riis er set læsende min hjemmeside om mine cykelture i omegnen, og de kunne nemt være sande. Jeg har derfor haft kontakt med Bjarne og fortalt ham, at det er en dårlig ide, da der er VM i fodbold på næsten alle TV-kanaler samtidig med, at Touren starter, og jeg kan jo ikke være to steder samtidig, vel ? Bjarne accepterede og sagde, at vi kunne vende tilbage til emnet næste år.

Løgnedetektor i AGF ?
En række nederlag og udelukkelse fra deltagelse i europæiske turneringer har fået ledelsen i fodboldklubben "National Bukarest" i Rumænien til at fostre ideen om, at alle spillere skal testes i en løgnedetektor. Dette skal afsløre spillernes sande indstilling til klubben og spillet.
Mon ledelse og træner i AGF kunne få samme ide ? I flere kampe har det nemlig ikke været tydeligt, om spillerne overhovedet havde nogen indstilling til at spille for klubben.

Om alder:
Alder spiller ingen rolle, medmindre man er en ost.
- Billie Burke.
Den unge mand kender reglerne, men de gamle kender undtagelserne.
- Oliver Wendell Holmes.
Hvorfor er mennesket ungt i en alder, hvor det ikke får noget ud af det ?
- George Bernard Shaw.
Man skal være nioghalvtreds år gammel for at tro, at et menneskes bedste alder er tres.
- Kin Hubbard.
At gamle mennesker skulle være vise er en stor fejltagelse. De bliver ikke visere, de bliver mere forsigtige.
- Ernest Hemingway.

Om glemsomhed:
Først glemmer man navne, så glemmer man ansigter, så glemmer man at lyne bukserne op, så glemmer man at lyne bukserne ned.

Hundelorte på Christiansborg.
Det nybagte socialdemokratiske folketingsmedlem, Bjørn Medom Nielsen, har fået sin helt egen politiske mærkesag.Den 50-årige jyde er gået til indædt kamp mod hundenes efterladenskaber, der ifølge den nye landsdækkende politivedtægt ikke ikke længere kan tørres af med et bødeforlæg.Det må der laves om på, mener Bjørn Medom Nielsen, der ikke er tilfreds med, at justistminister Lene Espersen tilsyneladende ikke har forstået sagens alvor. MF'eren vil derfor stille et præcist spørgsmål til justitsmor Espersen om, hvordan hun vil sikre, at politiet kan gribe ind overfor hundeejere, der ikke gør rent efter deres hunde.
Kommer uvægerligt til at tænke på slagordene fra min ungdom: "Hundelortene ind i hundene, hundene ind i bilerne og bilerne ud af byen!".
God kamp, Bjørn!
(Fra TV2-nyhederne)
 
Søgte at betale sig fra køreprøve.
En 19-årig mand er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at have tilbudt en køreprøvesagkyndig penge under bordet for at få kørekort efter at være dumpet til køreprøven.
"Kan vi ikke sige, at du får 1.000 kro­ner, og så er jeg bestået?" spurgte den unge mand, der hurtigt forhøjede buddet til 1.400 kroner, da han fik afslag.
Det forhøjede bud fik den sagkyndige, en politimand, til at anholde og sigte den 19-årige for overtrædelse af straf­felovens bestikkelsesparagraf. Den unge mand blev frifundet i byretten, men altså nu dømt i landsretten. I mellemtiden har han fået kørekort - i tredje forsøg. (Fra TV2-nyhedsside)

Nyt køkken:
Vi er færdige med at "shine up"  i vores køkken. Blot mangler gulvet at blive lakeret. Det sker inden længe, håber jeg!
Følg udviklingen på nedenstående 6 billeder.
The story of our redecorated kitchen in 6 pictures.
tapet fjernet og første spartling færdig. ols waal paper down, and first stopping fixed.første omgang maling påføres. first painting being applied. peter needs no ladder.









stålplader bag vask og komfur påsat. steel plates at sink and cooker put up.ved at være færdig. nearly finished









helt færdige - flot, synes vi. completely finished. we like it a lot.nu går der mindst 3 år, inden vi skal på den igen. hopefully another 3 years till we shall start all over again.










Hvorfor er det sådan ? (om forårsjævndøgn m.m.)
Jeg behøver hjælp fra en person, der ved noget om solen, jorden, dagenes længde osv. Hvis du er en sådan så skriv lige og forklar mig følgende:
Hvorfor er nat og dag ikke lige lange den 20/3, som er vores forårsjævndøgn ?
Jeg må konstatere, at på denne dag står solen op kl. 06:21 og går ned kl. 18:32 (i Studstrup), altså en daglængde på 12 timer og 11 minutter - og en nat på 11 timer og 49 minutter.
Jeg har altid levet i den tro, at dag og nat er nøjagtig lige lange den 20/3. Det nærmeste, jeg kan komme på dette, er den 18/3, hvor dagens længde er 12 timer og 2 minutter og nattens 11 timer og 58 minutter.
Jeg håber at få et svar. Skriv gerne i min "Brevkasse" - eller på min E-mail.
En vaks læser har fundet svaret:
Alt, du behøver, er at klikke på denne website: http://www.tycho.dk/article/view/527/1/36.
Her får du et godt og forståeligt svar.
Tak for hjælpen !

Rygter fra Old Trafford:
Jeg har med egne ører hørt Hr. Gunnar Rasmussen i en telefonsamtale med selveste Sir Alex F.(Man.United træner). Og det, jeg overhørte i den telefonsamtale, var ikke rart! Han forsøgte at "presse" sig ind på Uniteds bænk, ikke som spiller, men som "rådgiver". Han forsøgte samme metoder, som han tidligere med held har brugt over for Tv-2 journalister. Men her var overmagten åbenbart for stor for Hr.Gunnar Rasmussen, og han resignerede da også straks. Så nu kan det være at det igen bliver "sikkert" at være journalist i Danmark.http://www.manutd.dk/

Sad 17 dage i autocamper.

Den korteste vej er ikke altid den hurtigste. Det må familien Stivers sande. Efter at have tilbragt 17 dage i en autocamper blev familien reddet ud fra et bjergområde i det vestlige USA. Familien forsøgte at skyde genvej ad en snoet bjergvej, men kørte fast i sneen. På køretøjets satellit-tv kunne de se, hvordan eftersøgningen i mandags blev opgivet. Til slut kom en bulldozer til undsætning, efter at det var lykkedes to familiemedlemmer at hente hjælp. (Fra TV2)
 
Den 20. april: Et møde med Ove Petersen.
Først skal jeg til de uvidende fortælle, at Ove P. er AGF's nye træner, som sammen med sit hold har fået en gevaldig dårlig start på forårssæsonen.
Min udsendte medarbejder i skikkelse af min søn Peter mødte ham på træningsanlægget i dag. Direkte adspurgt om sin holdning til den slappe indsats i søndags i Herning svarer Ove P.: "Jeg er bestemt ikke tilfreds, men hvad vil du da ha', at jeg skal gøre"?
Se, det var et rigtig godt spørgsmål. For Ove P's egen skyld håber jeg da, at han selv har svaret.

Det går fremad for bilister i Australien.
En australsk bilist er blevet sigtet for at have bakket unødigt langt, efter at politiet standsede ham på landevejen mellem Sydney og Melbourne.
Her havde manden tilbagelagt 40 km i bakgear langs vejen, der er en af Au­straliens mest trafikerede landeveje.
Han forklarede politiet, at bakgearet var det eneste gear på bilen, der vir­kede, og at han var på vej hjem til byen, hvor han boede - yderligere 90 km væk. Ingen kom noget til, men bilis­ten må nu regne med at skulle lægge vejen forbi en dommer senere på året. (Fra TV2's nyheder).
 
Hvor længe endnu ?
I dag er det den 14. marts, det er forår, mine venner ! Jeg er knaldhamrende træt af vintervejret. Hvor længe endnu skal vi finde os i sne og frost ? Jeg har endda lige hørt, at det ikke bliver bedre i næste uge. Hvad tænker de forbistrede meteorologer på ?
Hvad er det, de har gang i ? Fyr dem hver og én, hvis der ikke er plusgrader fra næste weekend. Det ka' lære dem, ka' det ! Man har vel sine rettigheder.

Nyt fra rygtesmeden:
Fra sikre kilder har jeg hørt følgende! Hr. Gunnar Rasmussen har forsøgt at presse TV-2s Vejrprofeter til at manipulere med vejrudsigten, blot for at stille ham selv tilfreds og så han kan "lege" vejrgud over for andre. Det kunne jo så fremover lyde sådan at Hr. Gunnar Rasmussen kunne fremsige vejrudsigten før end selv vejrprofeterne har været på tv med Deres version. Men det bunder ud i Hr.Gunnar Rasmussens stadige frustrationer over ikke at være vist på nationalt tv, samt at der var klippet i indslaget.

Rygtesmeden fremturer:
Så er den gal igen! Hr. Gunnar Rasmussen er ude på de vilde vover. Den GPS, han "påstår" han har købt i glæde, har jeg hørt, han har presset ud af de før omtalte Hr. Journalist & Hr. Fotograf fra TV2. Han har, efter han har set indslaget på TV-2 Østjylland, klaget over følgende: At indslaget ikke blev vist i sin fulde længde, og at det ikke blev vist på nationalt TV. Dette har ført til flere trusler om tilbud, de ikke kunne afslå, og mange andre ubehageligheder. Jeg ved, at dette "rygte" ikke er et rygte, men den pure sandhed.

Rygtesmeden fortsætter med en kommentar til min kommentar:
At Hr. Gunnar Rasmussen forsøger at aflive et rygte som dette, er direkte pinligt. Han skriver at det var fotografen & Journalisten der løb efter ham...Næhh han tvang dem i løb, det hele var et spil for galleriet. Han truede dem på Deres levebrød. Han stod og sagde han havde venner inde for medie verdnen der kunne give dem et tilbud de ikke kunne afslå! Men sådan er folk der VIL have deres budskab ud!

Rygtesmeden fortæller:
Her er beviset på Hr. Gunnar Rasmussens bevidste opsøgen af medierne. Jeg har hørt, at han skubber andre væk for at opnå et par sekunder i rampelyset. Han ligefrem truede fotografen for at kunne komme "på". Men sådan er en mand, der vil frem.
Klik nedenunder og se ham i TV2 - husk lyden.
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=7
Når du er inde på TV2's side, så klik på den 11. marts for oven og "SAS-ligaen startet igen".

Min egen kommentar til rygtesmeden:
Naturligvis et ondsindet rygte. Det var fotograf og journalist, der løb efter mig for at få interviewet. Så fik vi den ged barberet.
Desværre blev mit tip på resultatet ikke gengivet på TV2. Jeg tippede uafgjort - godt nok 0-0, men alligevel.

Måske det sidste om GPS:
denne garmin nüvo 350 kan blive min gps - men hvem ved ?Jeg har næsten besluttet mig vedr. GPS, en Garmin Nüvo 350. Den var ganske vist den næsten dyreste, men den er dælen-dul'me også god. Den kan alt, f.eks. omregne kilometer til miles eller kvadratmeter til kvadratcentimeter. Den kan også omregne fra kroner til euro. Og det har jeg brug for hele tiden. Jeg tror, jeg køber den.
Det bliver spændende at se, om den også kan finde vej.

Sådan ser den ud !




Lidt mere GPS:
Efter nogle hektiske dage med GPS i mine tanker en stor del af tiden er der nu lidt mere velovervejet ro på mig. Jeg tror, at jeg har begrænset mulighederne til to, nemlig "Garmin C330" og "Mio 269+".
Men jeg har stadig god tid og kigger mig omkring.
Mange tak til de, der har rådgivet mig. Det er jeg glad for.

Lørdag den 11/3: AGF - Sønderjyske.
Jeg er nødt til at dele min nervøsitet for lørdagens kamp med de, der læser dette.
Det er så hamrende afgørende, at vi vinder. Et nederlag vil være et alvorligt tilbageslag. Vi stiller med et hold, der er fornyet med både en super-træner og gode spillere. Graulund er kommet til. Foldgast er endelig skadefri. Nye, unge folk vil gerne vise noget.
Selv navnet på banen er nyt. Først var det Århus Stadion, så blev det Atletion. Nu er det "NRGI-parken".
Vi skal vinde, men du almægtige, hvor er jeg nervøs. Berolig mig, hvis du kan !
Allerbedst: Kom ud og se kampen og støt et hold i dyb nød.
Jeg har i lang tid dømt holdet til nedrykning, og jeg er stadig af den overbevisning, men jeg ville meget gerne, at jeg tager fejl.

HJÆLP!
Hvis du læser min dagbog for i går og i dag (6/3 og 7/3), bemærker du, at jeg meget gerne vil købe en GPS. Jeg har ikke den store brug for den. Blot mener jeg, at mit liv ikke kan gå videre uden.
Hjælp mig med en anbefaling af, hvad jeg skal købe. Kender du et godt og helst lidt billigt mærke ? Hvis JA, så skriv til mig enten i min brevkasse (det er det nemmeste - du kan skrive direkte fra siden) eller via min e-mail, som du kan se nederst på alle siderne.jeg vil ha' en gps. er det den her, jeg ønsker mig ? eller hva' ?
Jeg var i dag i 3 forskellige butikker og fandt en enkelt, som tiltalte mig lidt , en Garmin C330 til 4.599 kr. - ses på billedet. Men jeg har jo ingen forstand på GPS'er. Så du må gerne rådgive mig.











Aflivning af rygte.
Min søn udspreder i min brevkasse det rygte, at jeg fik ideen til at vælte væggen mellem vores køkken og stue. Til det er kun at sige: Nix.
Og jeg glæder mig til foråret, men ikke til at knokle i haven. "Kun en tåbe frygter ikke haven".

Et lille uheld.
I tegneserier er det ofte hustruen i familien, der kommer til at lave buler og/eller ridser i bilen. I så fald er vores familie en "tegneserie-familie". Else har nemlig lavet en ridse over 1½ dør, og hun mærkede det næsten ikke. Der var noget vejarbejde og en mængde lastbiler med anhængere. Sådan noget sker bare. Hun har gennem mange, mange år lavet så mange gode ting, at en ridse i en "dum" bil under ingen omstændigheder betyder et træk i hendes ugeløn.
Men skulle nogen have et godt råd til mig om, hvordan jeg bedst slipper af med en ridse i lakken, ridsen når lige ind til metallet, så send mig en meddelelse.
Gunnar.
 

Rygter fra Fredensvang:
Det siges, at AGF i år får et kanon overskud. For disse penge indkøbes Martin Jørgensen fra Fiorentina og Søren Larsen fra Schalke 04.
Det skulle være rigtigt, så nu bliver det godt at komme på Atletion, når de hvide spiller.
Rygtesmed: Peter

Rygtet vil vide, at dette skilt kan ses i Marselis Dyrepark.
'mit


Gunnar
(Morfar*)
Navn' Gunnar
Alder' 6?
by' 8541
Status' Gift
Job' Tidl. skolelærer
Familie' To børn Tre børnebørn (Miiig)
Kærlig hilsen
Katrine ,Barnebarn
morfar med ???
 


Udskriftvenlig
 
Gunnar Rasmussens Hjemmeside
e-mail: gr@surfmail.dk