Siden med små, pudsige beretninger og lidt "skøre" indfald !
Rul nedad og læs det hele !

Svar på spørgsmål: SPANDAUER. Ha, ha. Der fik jeg dig.
 
Translation of the little incident from my days at my school:
Teacher, "If the circumference of the earth is 40000 kilometers and a tray of eggs cost 2 pounds. How old am I then?"
Pupil, "You are 34."
Teacher, "That is correct. How did you guess"?
Pupil, "Easy. My sister is 17, and she is only half nuts."
   
Benny Andersens digt "TIL":
På mine gamle dage
bliver jeg mere og mere opsat på at være til
bare at være til stede
til gavn og glæde
helst uden at være til besvær
til grin
til fals
til overs
nej, bare føle mig vel til mode
ved tanken om alt det jeg har til gode
af liv og levned
af leg og lyst
Jeg er især til kvinder
men koncentrerer mig kun om hende
som nu på mine gamle dage
gør mig mere og mere opsat på at være til
bare til
til
og atter til!

Oktober 2009.


Så er det sagt - avisbøffer:
Efterlyses: Ejeren af en sort kattekilling med rødt halsbånd efterlyses. Ring til..... (Valbybladet)
Fillipinerne er Asiens eneste overvejende kristne land, men flere millioner er tilhængere af den katolske tro. (Politiken).
Færre lægeforskere vil ødelægge hospitalerne. (Politiken)
Hun levede i mange år med sin afdøde mand. (Fyns Amtsavis).
...og så er der stor åben grill, hvortil man selv medbringer pølser, bøf og lig. (Fyns Amtsavis).
Vi stiller om til Ole Thisted, der sidder i Vridsløselille. (TV-avisen).
Bulldog sælges. Spiser det meste og kan lide børn. (Ukendt).
Regeringen vil have fuld løn under uddannelse (Aktuelt).

Nogle udpluk af skadesanmeldelser til bilforsikringer:
"Jeg kørte manden ned. Han indrømmede, at det var hans fejl, idet han tidligere var blevet kørt ned."
"Uheldet skyldtes, at den anden nær havde undgået mig."
"Jeg stødte sammen med en holdende bus, der kørte i modsat retning."
"Jeg kørte ind i den anden vogn for at undgå sammenstød".
"Vognen måtte drejes skarpere end nødvendigt på grund af en usynlig lastbil."
"Jeg stødste sammen med et stillestående træ."
"Rotter udsatte indtrækket for overlagt hærværk."
"Jeg tudede i hornet, men det virkede ikke, idet det var stjålet."
Jeg mente sidevinduet var rullet ned, men det var det ikke, hvilket jeg konstaterede, da jeg stak hovedet igennem."
"Hvis føreren af den anden vogn var standset et par meter bag sig selv, ville uheldet aldrig være indtruffet."
"Da jeg skulle hjem, kom jeg til at køre ind i den forkerte gård og kolliderede med et træ, som jeg ikke har på min egen grund."
"Tre damer stod og talte sammen, og da to trådte frem og én tilbage, var der ikke noget at gøre."

Nogle små sentenser om KÆRLIGHED:
W.C. Fields: "Jeg elskede engang en smuk blondine. Hun drev mig til druk. Jeg fik aldrig skrevet og sagt tak!"
Mae West: "Kærlighed sejrer over alt, undtagen fattigdom og tandpine"!
H.C. Andersen: "Det er med kærlighed som med skildpadde. De fleste kender kun forloren!"
George Bernard Shaw: "Hvad er kærlighed mod en bøf med løg?"
Suzanne Brøgger: Kærlighed er, når jeg efter 16 år ser over på divanen og opdager, at han ligger der endnu!"
Svensk ordsprog: At kysse er som at spise suppe med en gaffel. Man får aldrig nok!"
Jean de la Bryére: At savne den, man elsker er en lykke - sammenlignet med at leve sammen med den, man hader"!
Francois de la Rochefoucaulo: "Grunden til at to elskende aldrig bliver trætte af hinanden er, at de uafbrudt taler om sig selv!"

"Det ka' jo smut'!
Nedenstående billeder blev taget i Rom (ja, det hedder byen faktisk) ved Lemvig. En mindre stavefejl sneg sig ind på plakaten.
Til information for alle kan fortælles, at Paris ligger ikke lang derfra.Ikke alle er lige gode stavere - eller har haft mig til dansk!













Dengang der var jagt til!
Man må erkende, at sådanne jagtoplevelser ikke længere findes:
Ham til venstre skød kun 3.

Kan man købe en BMW for en kirke?

Menigheden i en kirke i den amerikanske stat Californien står uden tag over hovedet. Deres præst igennem 10 år, Randall Radic, har nemlig solgt deres kirke for over 3 mio. danske kr. Problemet er bare, at han glemte at spørge om lov.
Randall Radic var en vellidt person i den lille by Ripon, ifølge nyhedsbureauet AP. Og derfor var der ingen, der fattede mistanke, da pastor Radic pludselig kørte ned igennem hovedgaden i en ny, sort BMW. Men efter et opkald fra banken viste det sig, at Radic havde købt den dyre bil for penge, han havde tjent ved at sælge byens 90-år gamle kirke.
Judy Edwards har overtaget menigheden efter Randall Radic, og ifølge hende har de kristne tilgivet deres gamle præst. Men efter et år har de stadig ikke fået deres kirke tilbage, og derfor kører der nu retssager om ejerskabet af bygningen. De nye ejere købte nemlig kirken i god tro.
Pastor Radic har afsonet sin fængselsstraf, og barsler nu med en selvbiografi. Foreløbigt er det dog ikke lykkedes ham at sælge rettighederne til erindringerne, som han selv har betegnet som en "ny slags bibel".
Præsten, der solgte sin kirke for en ny bil, bor stadig i den lille by Ripon. Ifølge hans advokat er Randall Radic dog ikke stolt af sine handlinger.
"Han er fuld af anger og har meget dårlig samvittighed. Men det er en uperfekt verden...folk opfører sig ikke altid perfekt."
(Fra TV2)

Der er kun få geder i Canada - og så kan man køre stærkt.
En svejtsisk mand, der blev snuppet i en fartkontrol i Canada, angav mangel på geder som årsag til sin fartovertrædelse. Aldrig har nogen brugt manglende geder som undskyldning for at køre for stærkt.
Manden kørte 161 km/t på den canadiske motorvej, hvor det kun er tilladt at køre 100 km/t. Det oplyser nyhedsbureauet AFP.
Politibetjenten skrev i sin rapport om episoden, at svejtseren havde udtalt, at han blot udnyttede at "man kunne køre hurtigere uden at risikere at ramme en ged".
Politiets talsmand, Joel Doiron, sagde senere, at han aldrig havde set en ged på motorvejene i det østlige Ontario i sine 20 år som betjent.
"Aldrig har nogen brugt manglende geder som undskyldning for at køre for stærkt", udtalte Doiron til nyhedsbureauet. "Jeg har godt nok aldrig været i Svejts, men jeg går ud fra der må være en del geder der", fortsatte han.
Den svejtsiske bilist blev idømt en bøde på omkring 2000 kroner for sin forseelse.
(Fra TV2)

Inkarneret apportør:
Nogle apportører skyr intet middel for at udføre arbejdet bedst muligt.
Se blot nedenstående billede af en vis Hr. Borbjerg, som ikke veg tilbage for at krydse en større "vandpyt", selv om han kun havde meget korte støvler på.
Det, som nogle på nedenstående billede måtte forveksle med gummistøvler, er blot grønne sokker. Støvlerne befinder sig adskillige centimeter under vandoverfladen.
Han fik meget fugtige fødder, men han fandt fuglen.
Han var blevet anvist en tør vej, men han foretrak åbenbart den korte og våde.
Nogle får helt frivilligt våde fødder og smiler endda ad det.

















Artig billist påkører toilet.
En 53-årig tysk billist var lidt for kvik til at adlyde sin GPS, da han var ude at køre i søndags.
Da GPS'en kommanderede "drej til højre nu", drejede han resolut væk fra vejen, kørte op ad en trappe og direkte ind i en lille toiletbygning. Manøvren kostede ham en bøde på 35 euro, en mekanikerregning på 100 euro og 2.000 euro for reparation af trappen, som var blevet stærkt beskadiget ved mødet med mandens firehjulstrækker. Tværvejen, som han skulle have taget, ventede knap 30 meter længere fremme.
Tidligere på året havnede en 80-årig tysk bilist i en sandbunke, da han på samme vis adlød sit navigationssystem og ignorerede et "lukket pga. vejarbejde"-skilt på motorvejen ved Hamborg. Ingen kom til skade.
(Fra TV2-nyhederne)

Om AGF's håbløse hold:
Det var en smule befriende i dag  (3/10 2006) at læse et citat fra holdets træner Ove Petersen i Jyllands Posten.
Han citeres for at sige følgende: "Det er dejligt at konstatere, at flere af spillerne nu kan spille i en time i første division uden at få krampe. Det tegner godt for avancementsmulighederne."
Det er en god selvironisk holdning. Problemet er blot, at Ove P. kan have ment det alvorligt.

Niels Hausgaard om Poul Nyrup:
I går aftes (fredag 22/9 2006) så jeg på DR1 første del af Niels Hausgaards show. Jeg ser ham, så ofte jeg kan og har stor glæde af ham. Faktisk har jeg fulgt ham siden først i 80'erne og holder af hans vendelbo-mål og hans underdrivelser. Jeg har været så heldig at se og høre ham "live" en 4-5 gange i Århus Festuge.
I gårsdagens show havde N.H. en kommentar til Poul Nyrup.  Jeg kunne ikke stå for den gengiver den derfor gerne her.
N.H. fortalte, at Poul Nyrup som bekendt er kommet til Bruxelles og er medlem af Europa-rådet, et job - mente Niels Hausgaard - som uden problemer kunne klares af en golden retriever. N.H. skyndte sig dog at trække lidt i land og mente, at der alligevel nok mindst skulle en labrador retriever til det.
Jeg kender begge hunderacer temmelig indgående og giver ham ret.

Første lektion i engelsk:
Som nævnt i "Brevkassen" overvejer jeg at indføre engelskundervisning på min hjemmeside. Jeg ved endnu ikke i hvilken form, men starter med det lille vers, som var de allerførste ord, jeg lærte på éngelsk:
I can hop and I can run.
See me hop and see me run.
It is fun, fun, fun.
Meget belærende, ikke sandt ?
Men hvordan jeg lige får udtalen "ud over scenekanten" ved jeg ikke helt. Men der er vel en løsning.

Dumper død hund på forkert dørmåtte.
En norsk dyrlæge var så vred over, at en hundeejer ikke ville betale for at have fået sin rottweiler aflivet, at han dumpede den døde hund på dørmåtten.
Desværre var det ikke hundeejerens dørmåtte, men naboens. "Jeg kom hjem og så en gul pose ved min indgangsdør. Først troede jeg, at det var et bildæk. Jeg fik et chok, da jeg så, at det var en død hund. Jeg glemmer aldrig det stivfrosne hoved og de stive poter," siger naboen Jeanette Winther. Det var en regning på 1431 kroner, hundeejeren ikke ville betale. Nu er hunden gravet ned i haven.
Fra TV2's nyhedsside.

Frank Zappa om rock-journalister:
"Rock-journalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, der ikke kan tale, til    mennesker, som ikke kan læse."

Strømmen i vandet i WC'et:
Hvorfor er det, at denne tekst på døren i Elmuseet er lidt morsomJeg studsede lidt over denne tekst på denne dør, som sidder i Elmuseet i Tange.
Forklaringen er den enkelte, at en hel etage er afsat til at forklare og anskueliggøre, hvordan vand strømmer gennem diverse turbiner. Bagest i samme lokale er der også et toilet til gæsternes brug.









Gravfitti:
Jeg købte på et bogudsalg i Sæby for mange år siden bogen "Gravfitti". I den kan man læse eksempler på morsomme, underlige og bizarre gravskrifter på gravstene fra hele verden. Lad mig give et par eksempler:

Her ligger Jane Smith
Gift med stenhugger Thomas Smith.
Denne sten blev rejst til hendes minde
og som eksempel på hans kunnen
Sten i samme stil til 350 dollars.

Til minde om Ellen Shannon
26 år gammel som den 21. marts 1870
blev livsfarligt forbrændt ved en eksplosion i en lampe
fyldt med "R.E.Danforth's Eksplosionsfri Lampeolie".

Frances Cerny
Død 1902.
Slået ihjel af en uduelig læge.

Herunder hviler de jordiske rester af Thomas Allestree
Englands kirkeminister i 54 år.
Han lavede 500 prædikener
og prædikede 5000 gange.

Some have children
some have none
Here lies the mother
of twentyone.

Dr. J.J.Subers
Død 1916
78 år
Har været her, er gået,
har haft det fint.


W.C. Fields:
-Der er ingen grund til bekymring, min egen. Det er blot en forkølelse. Jeg skulle være tilbage på arbejde i løbet af seks måneder.
-Hvilken vidunderlig dag! Og sikken et velsignet solskin! Ja, det var netop på sådan en dag, at Dillycally-brødrene slog deres mor ihjel med en økse.
-Søvnløshed. Jeg kender er godt middel mod det. Sørg for at få sovet meget.
-Jeg gurgler i whisky flere gange om dagen, og jeg har ikke været forkølet i umindelige tider.
-Åh, den lyd af små fødder i huset! Der er intet som at have en butler, der er dværg.

Kinesere på Valby Langgade.
Storm P.: Ifølge statistikken taler hvert 5. menneske på jorden kinesisk. På en tur nedad Valby Langgade måtte jeg konstatere, at denne påstand ikke er korrekt".

Bankrøvere må også vente, til det er deres tur.
Skuespilleren Flemming Jensen har udgivet nogle bøger om actionhelten revisor Nielsens liv på Nørrebro. Jeg tillader mig et citat:
- De kan ikke være bekendt at springe over !
Bankrøveren snurrede forbavset rundt. Stemmen var kommet fra et sted nede bagest i køen. Der stod en ældre herre med en kasse tomater.
- Hva' ?" sagde bankrøveren. For han var forvirret, og så er det ikke altid, man får klistret de helt lange sætninger sammen.
- Det er ikke Deres tur," fortsatte Nielsen. "Vi er syv, der stod her, før De kom."
Bankrøveren så vantro på ham.
- Det her er et bankrøveri, mand !"
- Vi har alle sammen et ærinde. Deres er ikke nødvendigvis mere presserende end andres."
(Gengivet fra Århus Stiftstidende 21/5 2006.)

I Brøndby skal man pudse sølvtøjet:
Kig her: http://www.antikvitet.net/shop/stort.asp?id=1148

Skyttegravskrig.
1. verdenskrig, Frankrig. To rækker skyttegrave, tyskere i den ene, englændere i den anden. Der skydes heftigt, men ingen rammes, da alle blot dukker sig.
Det irriterer englænderne, der derfor finder på at råbe et helt typisk tysk navn tværs over ingenmandsland: "Günther!"  "Jawohl," lyder det fra den anden side, og en tysk soldat springer op og står ret. Han bliver naturligvis straks skudt.
Englænderne gentager "tricket" ned langs skyttegravene og hver gang med samme resultat. Efterhånden ligger mange "Günthere" døde.
Det får tyskerne til at tænke over, hvad de kan gøre til gengæld. De enes om at råbe et typisk engelsk navn tværs over ingenmandsland i håb om samme resultat som hos dem selv. "John", råber de igen og igen, uden at noget sker. Ingen står ret. Til sidst - efter masser af råb på John - kalder englænderne tilbage: "Er det dig, Günther?"  "Jawohl," lyder det, og nok en tysk soldat springer op - og bliver skudt.

Råd til nogle skribenter:
"For forfattere gælder det at holde op i tide. For nogle endda før de er begyndt"
- Stanislav Lec (polsk digter)

Jaloux ægtemand - eller ej !
Ved et middagsbord hørtes følgende replikskifte:
  "Hvor er jeg dog glad for, at jeg skal have dig til bords!"
  "Jamen, det er jo smigrende."
  "Ja, for du er den eneste, min mand helt sikkert ikke ville drømme om at blive jaloux på."
   (Johs. Møllehave i bogen "Replikker og pointer")

En gris i Paris.
Johannes Møllehave fortæller følgende historie:
Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson skulle fjorten dage til Paris. Hans kone Karoline skulle ikke med, og da hun kendte sin mands svaghed for kvinder, var hun meget på vagt.
"Jeg siger dig, Bjørnstjerne," sagde hun, "hvis du er mig utro, så hopper jeg ud ad vinduet !"
Det var hendes afskedsord til ham.
Bjørnstjerne var væk i halvanden måned. Så stod han pludselig i døren, kiggede alvorligt på hende og sagde - for at komme alle spørgsmål i forkøbet:
"Hop, Karoline!"

Skilsmisse - eller ?
Møllehave fortæller også denne:
En mand, som skulle have guldbryllup, besøgte mig, og jeg sagde:
"Det er dog alligevel meget med 50 år. Har De aldrig tænkt på skilsmisse?"
"Nej, aldrig," sagde han, men af og til på mord!"

Heaven and hell.
Heaven is where the police are British, the chefs are Italian, the mechanics German, the lovers French and it's all organized by the Swiss...
Hell is where the police are German, the chefs are British, the mechanics French, the lovers Swiss, and it's all organized by the Italians...

Hunden og træet.
"Sikke dog en dejlig hund, du har"!
"Ja, den er ikke værst".
"Har den stamtræ?"
"Nej, den tisser overalt!"

Billigere tyveri.
- Min kone har fået sit kreditkort stjålet.
- Hvor forfærdeligt.
- Det er nu ikke så slemt. Tyven bruger mindre end hende.

Storm P. (Fluer):
"Livet er en gåde. Løsningen findes på bagsiden".
"Jeg husker tydeligt fru Heiberg som Ib i "Gøngehøvdingen"".
"Ja, det var dengang. Jeg husker tydeligt, at jeg var i diplomatfrakke og høj hat". - "Såh, sku' De ud og slå katten af tønden"?
"Jeg sagde Araber-komplot!" - ""Undskyld, jeg synes, De sagde rabarber-kompot"!
"Man bør erindre, at "Hydrofyt" ikke er et moderne slangord - men simpelthen det latinske ord for en vandplante".
"Fluer kan leve i fjorten dage uden at tage føde til sig - men de vil ikke".
"Jeg kan til en vis grad tilgive ham hans ukendskab til guldalderen - men når han påstår, at Thorvaldsen var en dans, må jeg studse".
"Livet er svært - men matematik er sværere".
"Min ungdom gik med drømmerier - og nu må jeg tage piller for at falde i søvn"!
"Livet er en cirkus, man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud".
"Denne myggeart kaldes Diptera orthorropha - et temmelig langt navn, når man betænker, at en elefant slet og ret hedder Elephas"!
"Er de optimist? Nej, jeg er bagermester".
"Det upraktiske ved kold and er, at den skal steges først".
"Samler De på frimærker? Nej, vi har støvsuger".
"Folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne".
"Modvind er udmærket - blot man skal den anden vej".
"Det er en misforståelse, at man ikke kan more sig uden spiritus, men det er da heldigvis en misforståelse, der sjældent opstår".
"Det er mig uforståeligt, at det kaldes lyntog, når man må stå i timevis for at få billet".
"I oldtidens litteratur står der intet om fluer - men de skal nu nok have været der alligevel".
"Man kan lære umådeligt meget af de gamle ordsprog, men man gør det ikke".
"Et synonym er et ord, man kan bruge, når man ikke kan stave det, man tænkte først".
"Intet er dog fuldkomment her i verden - selv en solsikke kaster skygge!"

Lidt at undre sig over:
- Opfinder man nogensinde en soldrevet lommelygte ?
- Hvorfor er en boksering firkantet ?
- Hvis man smelter tøris, kan man så tage bad uden at blive våd ?
- Hvad sker der, hvis man bliver skræmt halvt til døde to gange ?
- Hvorfor er ordet "ordbog" i en ordbog ?
- Kan fisk blive tørstige ?
- Hvis 7-eleven altid har åbent, hvorfor er der da lås på døren ?
- Hvorfor skal man egentlig have en aftale for at besøge en synsk ?
- Hvorfor skal man trykke på "START" for at slukke for Windows ?
- Hvorfor er det kun ét monopoltilsyn ?
- Hvorfor findes der ikke kattemad med musesmag ?
- Hvis der er nul grader udenfor i dag, og det bliver dobbelt så koldt i morgen, hvor koldt
  bliver det så ?

Fodbold.
Til en storkamp i Parken mellem FCK og Brøndby kommer en 11 års knægt og fremviser en billet til en af de dyreste pladser.
"Hvis billet er det" ? spørger kontrolløren.
"Det er min fars", svarer drengen.
"Hvor er din far"?
"Hjemme og lede efter billetten".

Gud og advokater.
- Hvad er forskellen på Gud og en advokat ?
- Gud tror ikke, at han er advokat!

Kur mod diarré.
- Hvad skal men give en elefant med diarré ?
- God plads.

En lille forveksling.
Mand sidder på værtshus med kæmpestor gul hund liggende under sit bord. Anden mand kommer ind medbringende stor sort hund.
Sorte hunds ejer skævende under bordet til gule hund: "Min hund kan tæve din hund uden problemer".
Handsken tages op af gule hunds ejer. De to hunde lukkes ud i baggården, hvorfra der straks høres høj knurren og meget kraftig kamplarm.
Efter få minutter kommer den gule hund ind knasende en knogle imellem sine kraftige tænder samt en del sort pels hængende fra mundvigene.
Sorte hunds ejer: "Det var s...... Hvad er det for en hund, du har ?"
Gule hunds ejer: "Det ved jeg ikke, men da jeg købte den, havde den en stor mørk manke, som jeg har klippet af".

Gunnar og Høeg
Erik Høeg: "Det er altså lækkert."
Gunnar: "Hvad er lækkert?"
Erik Høeg: "Jeg har jeg fået nyt høreapparat, så nu kan jeg igen høre alt."
Gunnar: "Det var da godt....hvad kostede det?"
Erik Høeg: "Kvart over ni."
 
Udskrift fra Gunnar Rasmussens Hjemmeside webside: http://www.gunnarrasmussen.dk


Udskrevet: Lørdag d. 7. december 2024 11:59:29